Sidder i min seng og tænker. Tænker på hvad det er jeg gør galt, og om jeg egentligt gør noget galt. Er kommet frem til at jeg nok ikke gør noget galt; der er bare nogle ting jeg ikke gør. Glemmer at gøre, og de rammer mig nu i baghovedet med et meget højt antal kilometer i timen. Det er for dårligt af mig. Der skal så lidt til. Det er det sidste pyntebær på desserten, det er den sidste tagsten på taget, det er de sidste ord som jeg glemmer at få presset ud af mig mund - eller holdt inde. Det er det der er over the top, og samtidigt bare ikke er godt nok. Det er den ubalance som er, og som jeg så udemærket er bevidst om. Men den er ikke stor, og det gør det kun endnu værre at den er der. Og jeg undskylder. Og den jeg aller mest skylder en undskyldning er.. tja, mig selv? Fint, flot & skønt her er den og jeg takker og i gengæld kræver en omlægning af behavior. Og hvis, eller lad mig sige når den kommer, vil følelsen jeg sidder med nu, som alligevel nok er sund og bitter velfortjent, ophøre, og jeg vil kunne være mere tilfreds, når jeg tager et kig på den reflekterende overflade på badeværelsesvæggen, hvilket jeg også håber at alle andre, specielt mine aller nærmeste, også vil. Jeg kan ikke gøre andet end at prøve, for dette kvalificeres højt og tydeligt til et not nice!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar